Lær at tyde kattens signaler
Hvordan fortæller din kat dig, at den er utilfreds?
Din kat er meget diskret, når den viser, at dens behov ikke er opfyldt. Netop fordi den er diskret, opdager du det måske ikke.
Med vores gode råd kan du blive ekspert i at tolke din kats humør. På den måde bliver du i stand til at gøre din kat glad og tilfreds.
Tegn på, at din kat ikke er helt veltilpas:
- Kradser i dit hjem, på dørkarme, vægge, møbler m.m.
- Tisser på vægge og møbler (selvom den også bruger kattebakken). Det sker, når katten har ekstra behov for at markere sit territorium.
- Gemmer sig oftere i skabe, under sengen eller undgår dig.
- Slås med de andre katte i hjemmet.
- Mister appetitten eller bliver kræsen overfor mad, den ellers plejer at spise.
- Er mindre aktiv.
- Slikker pelsen i overdreven grad. Nogle gange så meget, at katten bliver hårløs enkelte steder.
- Spiser mere end normalt.
Hvis du ser et (eller flere) af disse tegn, skal du tage det alvorligt og reagere. Hvert tegn er nemlig et udtryk for, at katten ikke er helt tilfreds. Husk på, at tegnene kan være meget nemme at overse. .
Tips: Få en glad og tilfreds kat
SE MERE